Familiegudstjenester

I løbet af året holder vi forskellige gudstjenester i børnehøjde. Fx. minikonfirmandafslutingen i foråret og konfirmandernes indskrivningsgudstjeneste efter sommerferien.

Særligt holder vi tre gudstjenester til FASTELAVN, HØST og ADVENT, som er skræddersyet til børnefamilier. Gudstjensterne er arrangeret i samarbejde med spejderne og ofte spiller børnene også en rolle som oplæsere eller brøduddelere, hvis der er altergang.

Undervejs i gudstjenesten forklarer præsten hvad der sker, så man ved hvorfor og hvornår, man står op, hvorfor man folder hænderne når man beder osv. For når man ved, hvordan man går i kirke, bliver gudstjenesten meget mere spændende. Og altid er den gode fortælling i fokus.

Børnegudstjenester er kortere end de almindelige søndagsgudstjenester, men der er alligevel noget at hente for hele familien, børn, forældre og bedsteforældre. Både sang og prædikenen er for børn og barnlige sjæle – men med indhold, så de voksne får også noget med hjem.

Billed fra fastelavnsgudstjenesten

Fastelavnsgudstjenesten foregår altid i Vidstrup, hvor vi efter gudstjenesten tager over i forsamlingshuset og spiser fastelavnsboller og slår katten af tønden.

Familiegudstjenester